Nedgroede negle og bøjlebehandling

Smerter ved neglene?

Nedgroede negle kaldes også Unguis incarnatus. Nedgroede negle er oftest forbunden med smerter og rødme, i svære tilfælde kan der opstå betændelse. Nedgroede negle kan opstå pga. flere ting bl.a. forkert fodtøj, fejlstillinger af foden eller forkert klipning. Nedgroede negle kan forbygges ved korrekt klipning og pleje. I svære tilfælde kan det være nødvendigt med bøjlebehandling. Her hos Thy zoneterapi bruges der unifix, som er en bøjle der laves og hærdes direkte på neglen, denne løfter efterfølgende neglen, så den ikke bliver nedgroet.

 

Hos Thy zoneterapi og fodpleje er der både mulighed for klipning og bøjlebehandling. Jeg har været på et separat kursus i bøjlebehandling, så du er i gode hænder.

Når du kommer til fodpleje her, vurdere jeg hvilken behandling der er den bedste og jeg vejleder dig i plejen af de nedgroede negle, så problemet forebygges.

 

Har du svære nedgroede negle kan du booke en udvidet fodbehandling og jeg vil her både beskære /soignere huden under foden, klippe neglene og vurdere om klipning er nok for de nedgroede negle. Hvis det ikke er nok med klipning, aftaler vi ny tid til bøjlebehandling. Har du kun behov for hjælp til de nedgroede negle kan der bookes en lille fodbehandling og jeg vil der klippe neglene og aftale videre forløb med dig.

 

Er der efterfølgende brug for opfølgende behandlinger kun til bøjler er der også mulighed for at booke dette.

 

Er du i tvivl om hvilken behandling du skal booke kontakt da Thy zoneterapi og fodpleje og jeg vil være behjælpelig med at booke rette behandling.

Priser

Alm. fodbehandling – 425 kr.

50 min, indeholder fodbad, beskæring hård/soignering af hud under fod, negleklip, cremepleje og vejledning.

Udvidet fodbehandling – 525 kr.

65 min, indeholder alm. fodbehandling + behandling af problem som fodvorte, ligtorn eller nedgroet negl.

Lille fodbehandling – 275 kr.

25 min, indeholder fodbad, negleklip eller beskæring af hård hud eller behandling af problem som fodvorte, ligtorn eller nedgroet negl og til slut olie- og cremepleje.